Jeg elsker dig. Hvilken forsinket julegave!

Vejrudsigten så god ud, men Maj kan være lunefuld. Solen brød aldrig rigtigt i gennem, til gengæld blæste det væsentlig mere end de 5m/s der stod.

Denne dag var en Fars julegave til sine sønner og nok også til ham selv. En hel dag, hvor de håbede at komme tættere på hinanden og forstå hinanden bedre. Jeg havde fået et par hints om hvad der var værdsat som morgenmad, så vi startede med at lave scrambled egg og bacon over bål, hvilket var et stort hit, på et godt stykke brød. Ude midt i Bidstrup skovene, ved Avnsø havde vi lavet lejr. Bålet kørte hele dagen og der var friskkværnet kaffe og god te til at holde varmen.

I løbet af dagen fik mændene langsomt men sikkert arbejdet sig ind mod det de egentlig gerne alle ville og på vejen fundet ud af at de var nødt til at gå deres egne ben for at nå et fælles mål. At de ikke kunne forvente at de andre skulle handle anderledes, bare fordi "Jeg" vil have det sådan. At de ikke kunne ændre de andre, men ved at lytte til dem, pludseligt kunne forstå de andre familiemedlemmer, hvorfor de handlede som de gjorde og derfor, med denne nye viden, kunne bære over med dem og ændre den historie de plejede at fortælle sig selv, om de andre, når der gik noget skævt i familien. Hvilket var en gave i sig selv.

- Men da vi stod der og var næsten i mål, vi manglede kun en enkelt, kom det store øjeblik. To unge mænd, der bad deres far om at sige: Jeg elsker dig! Lige op i deres unge ansigter. Og gentage det et par gange, så alle var sikre. At være vidne til en far der helt åbent siger til sine voksne sønner: Jeg elsker dig! At se sønnerne modtage den helt ærlige og åbne kærlighedserklæring fra deres Far. Det var fantastiske rørende og stort.

- Og hvilken forsinket julegave!